"Ikke ringe endda..." Der havde da været en hvis klang til det... dog stadig ikke lige noget for Vetis. Han viste det ikke så meget endda og smilte bare venlig af hende. Hvis der ellers var noget som havde interreseret ham var det den måde hun spillede på. Utroligt hvor meget det enlig sagde om en person. Sangen så også ud til at have en hvis betydning for hende. Det havde sange som regel for mennesker. Altid en historie som lå bag.
"Du spillede den så sensuelt... jeg må altså spørge hvad betydninge den har for sig." Vetis nysgerrig som altid og ikke bange for at spørge. Han kunne ikke se problemet i hvad der var galt ved det. Hvis man ville vide noget skulle man bare spørge hvilket var meget belejligt. Der var dog tider hvor det krævede noget helt andet. En måde Vetis foretrak på langsomme dage hvor tiden syntes at gå baglæns.

Bella smilte, "Tak" *Tror jeg nok* hun var ikke så vant til at tage imod ris og ros om hendes musik, det var ret fremmet for hende i det hele taget at sidde der og spille, vel vidne om at nogen lyttede til hende, men det glemte hun hurtigt da Vetis talte igen, "Hmm.." sagde hun og trak let på skuldrene, "det den siger tror jeg.." svarede hun og forklarrede så, "den minder mig om at jeg skal være mig selv" hendes blik var en smule fjernt fordi hun tænkte, men smilet om hendes læber var ægte nok. Hun stirrede hen mod det bord hvor biblotikaren plejede at sidde.

"Det er også bedst altid at være mig selv... men til tider er det da også skægt at være en anden. Det har sine gode sider til tider." Vetis fulgte Isabellas blik og kiggede nu hen mod hvor han tidligere havde siddet... bibliotikarens siddeplads. Vetis havde enlig ikke været så meget på biblioteket om dagen. Han plejede at luske omkring om natten. På den måde undgik han for mange nysgerrige blikke. Hans kridhvide hår havde været et kæmpe blikfang for mange siden han ankom til menneskernes verden. Var det virkelig så meget unormalt? Vetis havde ellers set andre mennesker med samme farve. Derfor havde han beholdt sin naturlige farve.
"Sig mig... er mit hår vikelig så mærkeligt?" han var vel nødt til at spørge for at finde ud af det. Hvad mon han havde tænkt sig at gøre hvis det virkelig ikke var normalt?

Bella nikkede, Vetis havde helt ret, det kunne være rart at gemme sig lidt bag en facade en gang i mellem, men man måtte aldrig glemme sig selv i de ting man gjorde. Da han spurgte til sit hår, kiggede hun undrende på ham. Det var da et mærkeligt spørgsmål.. Hun så lidt på ham og studerede hans hår, som var ligeså hvidt som nyfalden sne. Hun trak let på skuldrene, "Hm.. mærkelig nej.. Unormalt.. nok en smule" svare hun og smilte så, "eller.. det kommer jo selvfølgelig an på hvor gammel du er, men du ligner ikke ligefrem en på 70" sagde hun sakastisk og smilte drillende.

Så det var vist kun normalt for ældre konkluderede Vetis for sig selv ud fra hendes spørgsmål. Nu hvor Vetis tænkte over det havde han faktisk ikke set så mange endda med samme farve som ham selv.
"Nej så gammel er jeg skam ikke... Er der ingen her der er FØDT med denne farve?" sagde han og hev lidt ud i sit hår. Folk rendte ellers rundt med så forskellige farver i denne verden. Gad vide hvilke farver de rent faktisk var født med... det kunne ellers også være en form for tidsfordriv at finde ud af. Bare sådan lidt for sjovt.

Bella trak lidt på skuldrene, "du er vel født med det?" konstaterede hun lidt tænkende. Hun havde faktisk aldrig mødt nogen før, der var på nogenlunde samme alder som hende, med den farve hår. Det var unormalt, men bestemt ikke grimt. "Men at det er så sjældent er da kun sejt. Det betyder vel bare at du er noget specilet" sagde hun med et smil. Hun kunne ikke rigtig finde ud af om Vetis var utilfræds med sit hår, eller om han bare var ganske almindelig nysgerrig.

"Speciel...!? Det er jeg vel" sagde han storgrinede og ruskede sig lidt i hårdet. Blidt tog han noget af Bellas hår og nulrede det mellem sine fingrer. Mon dette var hendes normale farve? Det avr svært at tro siden hendes hår havde så mange andre farver i sig på samme tid. Noget lyser og noget andet mørkere.
"Er det her din farve?" sagde han mens han igen blidt tog fat i en ny farve i hendes hår. Farven var den som matchede hende øjenbryn mest.

Bella smilte blot til ham, kunne ikke rigtig se hvorfor det var så sjovt, men hun undlod at kommentere hans grin. Hun følte det mærkeligt at han pludselig begyndte at side og nuldre hendes hår, det var en sjælden oplevelse. "Hvad laver.." hun nåede ikke at sige sætningen færdig før han stilte sit spørgsmål, som faktisk svarede på det hun skulle til at spørge om. "Nej.. Det er farvet.. Det hele" sagde hun og så ned på sit hår, som efterhånden havde haft temlig mange røde/orange nuancer.

"Interessant..." Vetis sad og beundrede de mange farver og nuancer i bellas hår. Han gav slip på hendes hår og tog en lok af sit eget imellem sine fingrer. Hvordan mon hans hår ville se ud med så mange farver og nuancer? Det kunne ellers se ret sjovt ud men Vetis var ret så glad for sin egen farve og overvejede kun mulighederne kort. Da han sad og kiggede sig rundt i lokalet kom en skikkelse hen imod døren. Det var bibliotikaren som var ved at tabe øjne og mund. Hun tog i døren og åbnede ind til biblioteket.
"Hvad i alverden laver i to lømler her?!" skræppede hun og var med hastige skridt henne hos dem. Vetis smilte bare venligt og lo en smule. Ikke lige noget han havde forventet ville ske men overraskler var da også glædelige til tider.

Bella smilte til ham, han virkede næsten mere nysgerrig end hende selv, men det var nu også meget sjovt til tider. Hun så blot på ham menst han sad i stilhed og kiggede, først på hende og der efter på hans eget, hår.
Hun lagde ikke mærke til at der kom nogle før døren gik op og hun farrede sammen i et chok, så undskyldende på biblotikkaren, "Jeg øhm.. Jeg.... Han var her inde.. Jeg ville bare hjælpe" stammede hun nervøst, bare kvinden ikke ville ringe til politiet eller noget for det gad Bella altså ikke lige nu, ikke at det generede hende, for hun kunne nemt forklarer sig ud af det her - hvis hun gad - men det gad hun ikke lige nu.

Vetis overvejede mulighederne for at flå hende strube over eller stikke hende en overbevisende løgn. Da der sikkert bare ville gå kaos i det hele ved første valg valgte han nummer to. En overbevisende løgn.
"Godmorgen frøken Hawkins. Mit navn er Liam Porter og jer er den nye bibliotikar. Det var idag mens biblioteket var lukket at jeg skulle oplæres i hvordan tingene heromkring fungerer. Desværre havde jeg glemt nøglen som var mig blevet udleveret via posten. Min nabo her var så sød at hente den til mig selvom hun var til guitartime". Bibliotikaren Beatrice Hawkins som hun hed stod helt mundlam for et øjeblik. Det var utrolig overbevisende også fordi at bibliotekets nye medarbejder hed Liam Porter og han skulle oplæres idag. Beatrice havde bare aldrig set ham og derfor kunne Vetis lige skrue det hele sådan sammen. Han håbede bare på at Isabella ville køre med på den så de kunne slippe for den irreterende skræppen.

Bella spærede øjne op, så mindst lige så overrasket ud som biblotikaren. Hvordan i alverden vidste han hvad hun hed? Og hvorfor kaldte han sig selv for Liam? Kendte han personerne? Det virkede underligt, men hun lod vær med at spørge - i hvert faldt så længe biblotikaren var der. Faktisk lod hun helt vær med at sige noget, smilte blot venligt til denne frøken Hawkins, prøvede at se ud som om det Vetis fortalte var den rene sandhed og hun da var helt med på hvad det handlede om - selv om hun var mere eller mindre på bar bund.

"Jamen selvfølgelig Liam det beklager jeg. Du kan bare kalde mig for Beatrice." Bibkliotikaren gik venligt hen og rakte sin hånd ud som Vetis lige så venligt tog imod og gave et klem som i en hilsen. Hun stirrede en smule på hans hårfarve men ikke for længe da hun ikke vill virke uhøflig. Man kunne tydeligt se at hun var en smule forlegen over den måde som hun havde opført sig på for lidt siden. Hun forklarede om bibliotekets regler og rutiner til Vetis som hun fuldt og fast troede på var denne Liam Porter som han udgav sig for at være. Vetis konverserede og smilede varmt så hun blev en smule rød i kinderne. Hun forklarede de sidste ting og trykkede Vetis i hånden for en sidste gang og smilede venligt til Isabella inden hun gik. Hun mente godt at han kunne finde ud af tingene hvilket Vetis også havde givet udtryk for under hele samtalen.
Vetis gik hen og lukkede døren efter hende hvorved han gik hen til Isabella igen som ikke havde sagt noget som helst.
"Det var skægt..." sagde han bare mens han kiggede på hende. Der var nemlig også blevet stilt personlige spørgsmål om Liam som han nemt og ikke mindst rigtigt havde svaret på.

Bella så måbende på ham, forstod slet ingenting og da han lukkede døren føltes det næsten som om hendes kæbe faldt af. "Hvordan?.. Hva-va.. Hvad skete der lige?" spurgte hun forvirret og strøj håret væk fra ansigtet. Hun fatte ingenting og allermindst hvordan biblotikaren havde troet på at Bella rent faktisk kendte Vetis og var indforstået med alt hvad der skete.
"Du sagde til mig du hed Vetis.. Og du.. Må vi overhovedet være her?!" spurgte hun en smule panisk. Hun hadede at gøre ting hun ikke måtte, specielt når hun vidste at hun ikke måtte. Altså små uskyldige ting var ikke noget problem, men at bryde ind på et biblotek? Nej, det havde hun det ikke spor godt med!

Vetis lo en smule da han så Isabellas ansigtsudtryk. Hvis han ikke vidste bedre ville han tro at hendes kæbe ville falde af hvert andet sekundt nu.
"Jeg kan gå under mange navne men Vetis er nu mit rigtige navn. Det er også det navn jeg foretrækker mest. Vidste du at Vetis er navnet på en dæmon for korruption. Min kære moder var ikke helt galt på den den gav hun gav mig det."
Vetis havde nemlig for vane at korrupere folks sind såvel som krop. Enlig utroligt at hans moder kunne have givet ham så perfekt et navn.
"Det er et offenligt bibliotek. Selvfølgelig må vi være her" svarede han smilende tilbaget til Isabella. Der var jo ikke helt løgn. Vetis syntes også at det var vildt latterligt at lukke biblioteket på en søndag. Alt sammen på grund af deres ligeså latterlige tro hvorved den syvende da på ugen var en hviledag.