S: Vandrehjemmet Penalt
T: Midt på dagen omkring kl 2:00
O: Masser af væsner og mennesker
P: Kappe og avatars påklædning
V: Lidt skyet
Å: Efterår

Paradox gik rundt blandt mange væsner og mennesker og ledte efter hans "forretningspartner" som han yndede at kalde dem og fandt så endelig en der måske kunne være ham/hende og gik helt op til personen."Der serveres kage i kantinen"

Valentina kiggede op. Hun havde siddet i sine egne tanker og havde overhovedet ikke været opmærksom. Hun havde stået og leget med de sorte bånd der var viklet om hendes mørkelillae kjole. da en eller anden havde afbrudt hendes tanker
"Undskyld, hvad sagde du?"

Bella smuttede ind og ud gennem menneske mængden mens hun prøvede at finde et sted hun kunne sidde ned. Hun vidste faktisk ikke rigtig hvorfor hun var her på vandrehjemmet, men nu var hun her og så kunne hun lige så godt få noget ud af det. Hun spottede en ledig plads ved siden af en pige, der så ud til at snakke med en dreng. Hun kendte ingen af dem, men hvad betød det? Hendes stilletter gnavede og hun havde alt for ondt i fødderne til at tænke på det. Hun skyndte sig hen til pladsen og nåede det lige inden en anden fik taget den, hun lagde mærke til mange skuffede blikke i mængden, men tog sig ikke af dem, man måtte også tænke lidt på sig selv en gang i mellem. Hun tog stilletterne af og sad med dem i hånden mens hun smilte til de to ved hendes side som hilsen.

Paradox kiggede sig rundt for at se om der var nogle der kiggede efter ham, hvorefter han bukkede sig ned og hviskede til Valentina "jeg sagde at der servers kage i kantinen" (kodesprog)

Valentina smilede for sig selv. Kiggede hen på Paradox inden hun svarede med et enkelt nik "Tak, og til din orientering er kaffen fantastisk." hviskede hun tilbage. Hun kiggede ud af øjenkrogen for at sikre sig at mennesket der havde sat sig ved siden af hende, ikke havde hørt med.

Bella sad i sine egne tanker og ansede dårligt de to, hun havde faktisk mest af alt bare lyst til at gå sin vej, men hun kunne jo ikke gå længere, hendes fødder gjorde alt for ondt. Hun smed sine sko ned foran sig og lagde den ene ben hen over det andet så de nærmest var krydset. Typisk piger at sidde sådan.