Kristoffer smilede venligt til Chiga. "Mange tak, men så hellere stå ved dig, har problemer med ribbenene, ved bare ikke hvad" forklarede han og stilte sig foran Chiga og viste ham sin finger og prøvede at grine lidt, men det gjorde for ondt. "tror du mine forældre ville syntes om det?" spurgte han og håbede at han ikke lage mærke til datids stavelsen.

Ville have syntes om det? Hvad var nu det? "Kristoffer er du forældreløs?" fløj det bare ud af munden på ham. Det var jo tydeligt at det måtte være sådan. For det første så havde Kristoffer ikke nævnt sin familie på nogen måde som en normal 13årig ville gøre det. For det andet spurgte damen i sranken ikke til noget om hans forældre. Og for det tredje så talte han om sine forældre nu men i datid.

Kristoffer kiggede lidt forskrækket på ham, kiggede så ned i jorden og nikkede. "for 9 månder siden, hele min familie" forklarede han blot og smilede så til ham. Prøvede at virke som en glad lille dreng, men var fuld af smerte indeni.
"Men tror du det?" spurgte han så igen og kiggede alvorligt på ham med sine revbrune øjne. Havde aldrig set så alvorlig ud.

"Bare rolig jeg tror dig. Hvorfor skulle du dog lyve for mig? Det er der jo ingen grund til. Men hvor bor du så? Du kan da ikke bo alene." sagde han bekymret. Han var ret sikker på at Kristoffer ikke løj. Hvad skulle formålet dog være med det når han var så lille.

Kristoffer pustede lettet ud over ikke at føle sig som en løgnhals. Folk troede nu aldrig ved en lille dreng. "altså jeg boede hos en anden varulv og vampyr, hvor jeg fandt ud af at varulven havde dræbt hele min familie, og kort efter brændte de huset ned, og stak af uden mig... Så jeg har levet ved at sove på skolebænken og finde føde i skoven, eller hvis folk var søde at give mig noget" sagde han, og rørte blidt ved den magre mave, som bulede indad nu. "så indtil jeg bliver gammel nok tIl at arbejde ordenligt skal jeg bo der.... Men tag det roligt, jeg klare mig!" sagde han venligt med et skuldertræk.

Chiga kunne umuligt forstå hvordan nogen kunne gøre sådan noget mod en så sød dreng som Kristoffer. Han var jo helt vildt cute. Sådan en lillebror ville han nu godt have haft. Men han havde ingen da han var vokset op hos to som ikke kunne få børn. De havde taget over da en vampyr havde angrebet og dræbt hans forældre.
"Din stakkel. Det går bare ikke at du bor sådan et sted helt alene. Hvis du ønsker det så kan du godtflytte hjem til mig. Jeg har massere plads til en mere." spurgte han selvom han for alt i verdenen ønskede at han ville tage imod så han kunne hjælpe ham. det var ligesom lidt hans job som engel at skulle hjælpe andre.

Kristoffer kiggedenroligt på ham med et lille smil. Han kunne virkelig godt lide Chiga... Han varbsom naboens store dreng, som altid tog sig af ham, da han stadig levede på jorden.
"må jeg! Eiii hvor fedt... Men jeg vil altså ikke være til besvær" sagde han venligt og kyssede blidt Chiga i panden. "du minder om naboens store søde dreng. Vi plukkene altid bær sammen, og han lærte mig virkelig mange ting, om hvordan skoven var. Det er også takket være ham at jeg allerede er rykket op i 8. klasse" sagde han virkelig stolt.

Chiga smilede stort til ham. "Ja selvfølgelig må du det. Du bliver slet ikke til besvær. Jeg har faktisk altid ønsket mig en lillebror." sagde han glad for at Kristoffer tog imod hans tilbud. Han smilede bare større ved at han fik et kys i panden af ham selvom det virkede lettere underligt når han var til drenge. Han skulle nok lige vende sig til det. Det var nok bare det. "Er du i 8. klasse? Jeg troede kun du var 13 eller sådan noget i den retning." sagde han lettere forvirret. Hvordan kunne han allerede være helt deroppe?

Kristoffer smilede bredt over ham, og begyndte at grine sit søde lille grin, hvor øjnene næsten var lukket helt sammen. "Eiii hvor fedt! Jeg har altid ønsket mig en storebror!" grinede han, og svang kort armene om ham, hvor Chiga fik et lille klem.
"hov jeg er 13 år, men går i 8. Klasse. Det andet var alt for nemt" sagde han med et lille grin, og satte sig ned foran hans knæ, og kiggede med sine store nuttede øjne op på ham.

Chigas smil voksede af at høre kristoffer være glad. det gjorde ham glad at andre var glade. Og der var jo ingen tvivl om at Kristoffer var glad. "Jamen så er du jo helt vildt klog af en 13 årig siden at du er i 8." svarede han glad.
Han krammede ham igen kort og så så ned på ham med et smil da han virkelig ikke kunne lade være med at synes at Kristoffer var overdrevet nuttet.

Kristoffer grinede lidt over det, og kunne ikke lade vær med at fryde sig over det han sagde. Tænk han havde fået et hjem hos en virkelig sød Engel nu!
Kristoffer nikkede ivrigt, så det meget lange brune hår fløj rundt omkring. "ja jeg er meget klog takket være Christ." sagde han med et nik, og nød, at Chiga krammede ham ind til ham.
Da han sad ned lagde han blidt hænderne på hans knæ, og lagde sin hage der på. Langsomt sad han og betragtede ham med de store øjne. "hvad vil du så have jeg skal høre" spurgte han venligt med et lille smil.