Bella smilte for sig selv, "Tak igen Zero, du er den bedste" hviskede hun og lagde sig helt ind til ham. Hun var virkelig udmattet, men kunne alligevel ikke helt falde i søvn, hun ville ikke gå glip af et eneste øjeblik sammen med ham. Han ville være nødt til at gå på et tidspunkt, så hun ville ikke spille tiden sammen med ham på at sove. Alligevel faldt hun langsomt hen og tilsidst sov hun lige så tungt som en bjørn i hi.

Zero smil voksede af det hun sagde selvom det lød lidt venneagtigt men det gjorde ikke så meget for ham. Han nussede stille hendes side mens hun sov og endte selv med at falde halvt hen men blev vækket af en læge der mindede ham om at de ikke måtte ligge sådan som de gjorde. Zero overbeviste hende om at Bella havde brug for at mærke at han var der efter det der var sket. Lægen blev dog ved og ved med at han ikke måtte men zero gav sig ikke.

Bella puttede sig længere ind til ham og smilte let, i søvne, over at han nussede hendes side. Hun drømte ikke, det var hun alt for træt til. Faktisk var hun ret taknemlig for at hun ikke kunne drøme, for det var sikkert bare blevet til et maridt, efter at hun var blevet angrebet af alfa-dæmonen. Det var knap så nemt at drømme en sød og dejlig drøm efter en sådan oplevelse.

Zero holdt til sin stædighed med at blive liggende. Men der var den lille detalje at lægen heller ikke ville give op. Sikke noget møg men han ville vinde og sådan var det. Der var intet valg for det. Han ville holde sit løfte til Bella. "Jeg flytter mig ikke fra hende. Hun har brug for at jeg er her hos hende. Det har jeg lovet og jeg går ikke fra det."

Bella vågnede langsomt, men holdte fortsat sine øjne lukkede og flyttede sig ikke fra Zero, hun smilte over det han sagde til lægen. I det samme begyndte hun at kunne mærke sine ben igen og det gjorde ekstramt ondt! Hun bed sig selv i læben og åbnede langsomt øjnene, "vil du ikke være sød at hente noget smærtestillende?" spurgte hun lægen, "så skal han nok flytte sig.." tilføjede hun i håb om at lægen så bare ville gå og hun kunne lige få et par minutter mere med Zero alene.

Zero smilede til Bella da hun vågnede. Han var faktisk en smule glad for det da han så ikke behøvede at diskutere med lægen længere. Lægen kiggede på Bella og sukkede til det sidste hun sagde om at Zero ville flytte sig. "Jeg henter det. Og sørg for at han ikke er i din seng når jeg kommer tilbage. det er ikke sundt for dig at dele seng i den tilstand." så gik hun endelig og Zero pustede lettet ud da han havde været meget tæt på at lave et stort skænderi med lægen. "Nå jeg kan gætte mig til at du hørte det hele?" sagde han og svang benene udover sengekanten og derefter sat sig op.

Bella gengældte hans smil og så der efter op på lægen, "Mange tak" sagde hun op sukkede så lettere irriteret da han svang benene ud over kanten, "kun det sidste du sagde.. Hvilket var virkelig rart at høre" sagde hun smilende og bed så tænderne sammen i smærte da hun skulle rykke sig på plads i sengen, "Helvedes til alfa-dæmon" mumlede hun sur og tog sig til hoften, det var dog helt vildt så ondt det gjorde. Var det ikke meningen at alt skulle være i orden når nu de havde opereret hende? Helt ærligt, det var ikke fair! Hun havde ikke gjort noget forkert, så hvorfor skulle det gå ud over hende?

Zero hjalp hende med at rykke hende på plads i sengen igen. Det var jo ikke sværere end lige at løfte hende også lægge hende forsigtigt ned på sengen igen der hvor hun skulle være så sådan gjorde han bare. "Ja han er sgu sindssyg. Undskyld mit sprog. men det er han altså. Hvad havde du egentlig gjort for at ende i den situation?" spurgte han faktisk en lille smule nysgerrig. Hun måtte jo have gjort et eller andet.

Bella trak på skuldrene, "Jeg.." var det eneste hun nåede at sige, før hun blev afbrudt af lægen som kom ind med pillerne til hende. Han gav hende et glas vand og pillerne, "Der går lige 10 minutter inden de virker optimalt" sagde han og Bella nikkede, "mange tak" svarede hun og slugte hurtigt pillerne, så gik lægen igen efter at have kigget fløgtigt på Zero inden han lukkede døren efter sig.
"Øhm.. Hvor kom jeg fra?" spurgte hun sig selv og fortsatte kort efter, "Nårh jo! Jeg tror nok at han var ved at spise.. I hvert faldt hørte jeg en pige skrige, så jeg løb hen mod lyden og fik et chok da jeg så ham.. Han tolkede det vidst som at jeg stod og stirrede på ham, fordi jeg nærmest var frosset til jorden, og det var han ikke synderligt glad for.. Du da han ville have mig til at løbe, så han kunne fange mig og.. Øhm.. æde mig" hun sank en klumb og smilte nervøst til ham, "så nægtede jeg, fordi det alligevel ikke ville nytte noget.. Jeg tror først det slog rigtig klik for ham da jeg tog fat i hans arm.." sluttede hun og sukkede let, hun kunne ikke engang huske hvorfor hun havde grebet fat i hans arm.

Zero så på lægen med et jeg-skal-nok-lade-være-med-at-gå-tilbage - blik. Det forstod lægen og forlod lokalet. Da han var gået lyttede Zero til alt hvad Bella havde at fortælle om sit møde med Matthew. "Jeg har tre gode råd til dig med sådan noget. For det første så gå aldrig efter skrig i skovene eller fra andre mørke steder det giver problemer. for det andet så lad være med at fryse eller gå mod ham eller hende der vil myrde dig. Løb hellere og håb at de ikke gider at løbe efter. Og for det tredje så må jeg vist hellere lære dig lidt selvforsvar." sagde han alvrligt da han ikke ville have at det skete igen.

Bella kunne ikke lade være med at grine, "det lyder som en rigtig god idé" svarede hun og satte sig op i sengen, pillerne var allerede begyndte at virke en smule og hun kunne nogenlunde bevægge sig uden at det gjorde alt for ondt.
"Men helt ærligt.. Hvorfor skulle jeg give mig til at løbe? Du ved lige så godt som jeg at det ikke havde hjulpet noget.. Han var allerede alt for sur på mig, og ville bare 'lege'.." hun holde fast i at hun dog havde taget den bedste beslutning ved at blive stående, hvis hun var løbet, var hun muligvis kommet endnu mere til skade og så var Zero måske heller ikke kommet forbi.

Zero smilede til hende og lænede sig ind over hende og kyssede hende blidt. "Nej måske ikke lige med Rue men med de fleste andre så havde håbet været størst ved at løbe. Jeg kender det jo fra mig selv. Desuden var håbet for at møde en der kunne hjælpe en større ved at løbe end ved at blive stående hvis du forslår hvad jeg mener. En skyggejæger kunne være kommet eller jeg for den sags skyld." sagde han og kyssede hende blidt. "Men jeg tror det er nemmest at lære dig at bruge en pistol." mumlede han bagefter da hun nok i lang tid ikke ville være i stand til rigtig selvforsvar.

//Jeg vil lige minde dig om at Zero ikke ved at Matthews rigtige navn er Matthew - eftersom jeg ikke regner med at han kender Matthews far, som han er opkaldt efter, eller har spurgt Jace ind til hvad han hedder ^^ Og såvidt jeg husker har Matthew enten ikke sagt hvad han selv hedder, hvis han har, har han fortalt at han hed Josh eller Rue ^^//

//Sorry men det er lidt forvirrende med dit navn.//

Bella nikkede, "jeg forstår dig godt" sagde hun og besluttede at han sikkert ville få ret lige meget hvad hun sagde, så hun kunne lige så godt stoppe det nu. Han var, trodst alt, mere ærfaren hvad det angik.
Hun grinte lidt af det sidste han sagde, "jeg kan godt finde ud af at skyde" svarede hun med et smil, "jeg havde bare ikke min pistol på mig" tilføjede hun og vidste faktisk ikke hvorfor. Hun plegede altid at have den med når hun gik i skoven, det var en forhåndsregl man altid burde tage.