Rocia nikkede bare til hvad han sagde og lyttede. Han havde ret der lød ret komplisetet, men ikke så det ikke kunne forstås "jeg ved ikke om du gider at høre på hvad jeg siger eller om det betyder noget, men hvis det var mig ville jeg ringe til hende når hun havde tid til at snakke om tingene... og så få det snakket igemmen, for jeres begges skyld for tænk hvis i bliver ved med at tænke på hinanden og i på et eller andet tidspunkt møder en som i kan kan lige, men ikke gør noget ved det på grund af at i tænker for meget på hinanden" forklarede hun og håbede hun forstod for det lød måske lidt forvirrende.

Seth nikkede, "jeg ved det godt.. Men det ville ikke hjælpe at ringe.. Hvis jeg snakker med hende, så ender det bare med at jeg overhoved ikke kan lade vær med at tænke på hende" svarede han med et suk, det var altså virkelig svært at forklare. Deres forhold var noget helt specielt, ingen ville kunne forstå det 100% før de så dem sammen.

Rocia fik lidt ondt af ham, man kunne godt se på ham det ikke var nemt for ham "men er det ikke bedre at få afklaret det i har med hinanden... og hvis der ikke er noget og i ikke længere er 'sammen' så er det vel bedre at tænke på hende nogle dage og så komme vidre istedet for at være bange for at komme vidre hvis der måske er en lille chance for at i stadig er 'sammen' med den komunikation i har nu.."

Seth sukkede, det hun sagde havde nok været det bedste hvis det havde været et normalt forhold, men der var det bare ikke..
"Mirianne er prinsesse af en elverlandsby på Hawaii.. Jeg elsker hende og hun elsker mig.. Jeg valgte ikke selv at flytte" han holde en kort pause for at holde sammen på sig selv. Han holde tårene tilbage og snakkede videre med rolig stemme, "Der er ingenting at afklare.. For selv om vi elsker hinanden, så er det umuligt for os at komunikere og jeg vil ikke komme til at se hende igen.." han tog en dyb indånding og så væk fra hende, "men det betyder jo ikke at hun er min eks.." det var mest for at få det hele sat sammen med det første han havde sagt, for de var kommer lidt ud på et sidespor.

Rocia kunne godt se det ned det nok ikke ville være så nemt for dem, men han kunne jo ikke bare gå rundt og have hende som, ikke kæreste og heller ikke eks. Det ville jo aldrig gå "prøver du at komme videre... eller håber du et sted på at i kan være sammen?" spurte hun med en alvorlig tone. Hun ville ikke have han skulle være sur på hende, men hun var seriøst nød til at få noget fornuft ind i hovedet på den knægt!

Seth sukkede, "selvfølgelig prøver jeg at komme videre.." svarede han og så igen på hende. Det var virkelig pænt af hende, at hun gad hjælpe ham, desværre var der ikke så meget at hjælpe med, det var noget han skulle finde ud af med sig selv. "Jeg ved jo godt at jeg ikke vil komme til at være sammen med hende.. Dog vil jeg altid elske hende, også selv om jeg finder en anden" tilføjede han for at forklare.

Rocia kunne godt forstå ham, det var jo nærmest umuligt at stoppe med at elske nogen... uanset hvor meget man prøvede, det burde hun jo vide alt om jeg kan godt forstå dig... det er ikke nemt at stoppe med at elske nogen" sagde hu med et lille skævt smil "men tror du at du nogensinde ville kunne elske nogen lige så højt som du elsker hende..?" spurte hun lidt undrene, Hun prøvede bare at finde ud af hvad han havde tænkt sig.. for ligenu lød det som om han bare ville gå rundt resten af sit liv alene fordi han ikke ville kunne finde nogen som var lige så god som hans elver prinsesse.

Seth smilte skævt til hende, "Nårh, så det er der vi er" sagde han drillende og trak så på skuldrene, "Det kommer vel an på hvem det er.. Jeg kan jo ikke spå, hvem ved?" svarede han og blinkede til hende. Hun var ret direkte, ikke bange for hvordan andre ville tænke. Om det så var godt eller dårligt, det måtte tiden vel vise. Igen - han kunne ikke spå og var ikke synsk. Kun guderne måtte vide hvad der ville ske.