S: På kanten af brønden
T: 15:00
V: Koldt, klart og blæsende
O: Sne og få mennesker, der passere forbi

"For helvede!" bandede Bella for sig selv og satte sig ufriviligt ned på kanten af brønden, efter at have stampet irriteret i jorden. Hendes hofte gjorde forbandet ondt, efter at hun havde gået fra sit hus og ned til midten - der var godt nok også et stykke, men det havde aldrig været et problem. Hvorfor skulle hun også have så ondt? Det mindede hende bare om det dyr til en alfadæmon, som havde været ved at slå hende ihjel.
Det var længe siden hun havde været udenfor og derfor klagede hun bestemt heller ikke over kulden, det var kun rart med noget frisk luft og den kølige blæst generede hende heller ikke, selv om det gjorde lidt ondt når den rykkede i håret, der sad rundt om det ar hun havde i baghovedet - som selvfølgelig var dækket af en hue, der var trykket godt ned over ørene.

Rocia kom gånede igemmen midten i et pænt dårligt humør. Hun havde lige vlret til gynækolog som havde været vildt irrterterne for når hun sagde noget til ham gjorde han præsist det modsatte. Hun sagde hun IKKE ville vide kønnet på barnet pg aligevel havde han sagt det, og ikke nok med det så havde han tvunget hende til at gå hjem istedet for at tage en taxa... "sikke en idiot" mumlede hun for sig selv. hun havde et for sorte lidt løse bukser på og en forstor huttie for at skjule sin mave, hun var godt nok kun 5 månneder henne og så tydeligt var det ikke igen, men hun var virklig parenoid efter at have snakket med zero for et par siden. Hun overvejde at sætte sig ved brønden for at få en lille pause, men hun fik øje på bella og skyndte at tage hætten over hovdet for at hun ikke skulle opdage hende.

Bella sukkede opgivende, det var helt vildt så kedeligt det var at være indlagt - også selv om det var hjemme hos sig selv. Hun så sig om, der var ikke vildt mange mennesker, muligvis pga vejret. At der ingen mennesker var, var nok også grunden til at hun opdagede Rocia, hun var ellers ret uigenkendelig med det outfit hun havde iført sig. Det gav et sus igennem hende da hun opdagede at det var Rocia, vidste ikke rigtig om hun skulle henvende sig til hende, og besluttede sig for at vente til hun kom lidt tættere på.

Rocia prøvede at ignorrere bella og det gik meget godt, men hun kunne ikke lade vær med at kigge på hende og var uopmærksom et sekund så hun gik ind i en eller anden, og som den klossede pige hun var faldt hun selvfølig og lanede på ryggen. Manden kiggede kort på hende og gik så vidre som om ingenting var sket. Hun rejste sig langsomt og prøvede at få snen af sig.

Bella rejste sig hurtigt da hun så Rocia vælte, men tøvede og bandede højlydt over smærten der vendte tilbage til i hendes hofte. Haltede så kejtet hen til Rocia og rakte hende hånden, "er du okay?" spurgte hun og smilte venligt. Hun havde faktisk savnet Rocia og var rigtig glad for at se hende igen, der var jo sket en del siden de sidst så hinanden.

Rocia smilede lidt nervøst da bella gik hen til hende og hun blev bare monster bekymret da hun haltede "ja, men er du?" sagde hun meget bekymret og kiggede op og ned af hende. Hun glemte lidt at hun prøvede at holde sig væk fra bella da hun haltede, men hun prøvede nu stadig at skjule det så godt hun kunne.

Bella smilte til Rocia, typisk hende at blive bekømret. Bella lagde armene om hende og gav hende et kæmpe knus, "hvor har jeg savnet dig Rocia" sagde hun lykkeligt og smilte stort. "Jeg har bare lidt ondt.. det er ikke noget" - eller, det vas det ikke længere, for hoften var jo helet, desværre var aret - det tilfældigvis lignede et Z, og strakte sig hen under øjet, skråt ned over kinden og hen langs kæben - knap så nemt at bort forklare, og det var ikke lige noget man bare overså, hvilket ikke var så heldigt, for hun var lidt bange for at fortælle, hvad der var sket, til Rocia.

Rocia fik et lille chok da bella kranmede hende, men hun smilede stort og krammede hende igrn, dog så prøvede hun at holde bella fra sin mave så hun ikke ville opdage det "jeg har også savnet dig" sagde hun glad og gav slip på hende "hvordan går dee..." hun skulle til at spørge hende hvordan det gik, men hun opdagede aret på hendes kind og sagde lidt i sjov, men også lidt alvorligt "jeg ved du elsker ham søde... men er det ikke liiiidt for meget at skære hans forbokstav i din kind..?" små grinede hun, men gav hende aligevel et blik der fortalte hun skulle forklare.

Bella smilte stort og svarede alligevel, selv om hun ikke fik sagt sætningen færdig, "det går faktisk bedre end forventet" det var både med hensyn til skaderne og sit forhold til Zero, "men hvis jeg skal være ærlig, så keder jeg mig faktisk lidt" hun svarede kun på dette fordi hun håbede at det ville få hende til at glemme aret lidt, men hendes blik sagde noget andet, Rocia ville have et svar, det var tydeligt. Bella sukkede opgivende, var glad for at Rocia faktisk kunne grine lidt når hun talte om Bella og Zero, "det var ikke mig.. og faktisk hader jeg at det er der" sagde hun og satte sig tungt ned på den nærmeste bænk, "men inden et flipper helt ud skal du vide at det på ingen måde er Zeros skyld.." tilføjede hun hurtigt, da det gik op for hende at det godt kunne lyde sådan. Desværre blev hun jo nok nødt til at give en ordentlig forklaring nu..

"der lyder da godt søde!" grinede hun med et stort smil "men det ser altså ikke helt sådan ud" sagde hun med et skævt smil og grinede lidt af hende "men hvofor ringede du ikke bare, hvis du kede dig så meget?" *hvad tænker du på Rocia?! Hun må ikke vide jeg er gravid!* råbte hendes tanker, men man kunne ikke se det på hende. Hun satte sig bare ved siden af hende på bænken og lagde hænderme i lommerne så man ikke lagde så meget til hendes mave, selvom man ikke ville kunne se det aligevel, men hun var så paranoid! "men hvem gjorde det så?" sagde hun meget bekymret.

Bella gengælde hendes skæve smil, "Nej, jeg sagde ikke det gik godt, jeg sagde det gik bedre end forventet" små grinte hun og kløede sig lidt på hovedet, aret var ved at hele, så det kløede helt forfærdeligt, men hun havde taget huen på, så man kunne ikke se aret.
Hun tog sig til kinden med et lille suk, "en der påstod han var alfa-dæmon" sagde hun og så ned i jorden. "hvorfor går det altid ud over mig" mumlede hun lavt for sig selv og så igen op på Rocia. "Hvordan går det egentlig med dig?" spurgte hun og så lidt på hende, "og hvad sker der for tøjet? Ja undskyld, men du plejer da at være meget mere feminen" smilte hun for at vise hun ikke mente det ondt, hun var blot nysgerrig.

"ikke for noget... Men hvor dårligt kunne det havde gået?" sagde hun med et lille grin i atemmen og med et skævt smil, men hun forventede stadig svar uanset hvad. Hun kiggede lidt mærkeligt på hende og lagde hovedet lidt på skrå "pårstod... siger du han bare lod som om han var alfa eller havd?" sagde hun lidt undrene og syns det lød mærkeligt hvofor kunne det være han kun påstod det kunne da godt være han var det selvom han måske ikke lignede em der var alfa, det var der også mange der trode hun påstod da hun først blev alfa. Hun kiggede på hende med store øjne og blev straks nervøs "øhh det går fint nok.... og tøjet... øhh deter bare søndags tøj" løj hun og man kunne godt høre det på hende selvom hun prøvede at skjule det.

Bella blev straks bedrøvet, "øhm.. I værste tilfælde kunne jeg have været død.." sagde hun en smule tøvende, men holdte blikket fast på Rocias øjne, "men jeg mente nu bare at min hofte ikke gør lige så ondt som jeg troede den ville" et svagt smil gled igen frem over hendes læber og nåede hende øjne, lige så hurtigt som det var forsvundet.
Hun trak lidt på skuldrene, "Han sagde han var det, men man kan jo aldrig vide?" sagde hun muntert, "Jeg ved ikke meget om dæmoner, så han kunne vel have bildt mig alt muligt ind" hun var næsten ved at grine lidt, men lod vær, det var lidt for alvorligt til at man bare kunne grine af det.
Da Rocia svarede på hendes spørgsmål så hun forvirret på hende, "fin nok betyder enden at der ingenting sker, eller at der er noget galt.." sagde hun og så på Rocia med et bedende blik, da hun var næsten sikker på at det var nummer to der var det rigtige, "og helt ærligt? Søndags tøj? Jeg har tit mødt dig om søndagen, og der var du ikke klædt.." hun så ned af Rocia og lavede nogle mærkelige håndbevæggelser men hun afsluttede sætningen, "sådan der!"

Rocia kiggede undskyldene på hende da hun hørte hendes tøven "undskyld... det var ikke ment på den måde".sagde hun undskyldene og kunne næsten ikke få sig selv til at kigge på hende. Hun lænede sig lidt tilbage og rystede let på hovedet "jeg tror du skaæ tro på ham... det er monster irrerterne når folk ikke tror på man er alfa fordi man ikke ligner en" sagde hun let irrerteret og man kunne godt høre på hende det var noget hun habde prøvet tit.
Hun kiggede på hende med store øjne og hun sagde meget nervøs "nej, jeg mener det alt er fint" hun rykkede sig diskredt lidt væk fra hende og ungik så vidt som muligt at møde bellas blik "ja, men der var lige det jeg havde" prøvede hun og bruge som en undskyldning og hun rykkede sig igen lidt mere bagud så hun ramte armlænet på bænken.

Bella smilte venligt til hende, "Nej, selvfølgelig ikke" sagde hun og tog helt uden bøvl imod Rocias undskyldning, selv om hun ikke havde behøvet sige undskyld, Bella vidste godt at det ikke var ment på den måde.
Hun nikkede alvorligt, "det fandt jeg ligsom ud af.." sagde hun og hendes smil voksede lidt. Hvordan kunne hun egentlig lave sjov med det?! Det var dumt og umodent! Hvordan kunne man gøre det? Hun var næsten død.. Eller måske var det, det der var det sjove? Hun havde været ved at dø så mange gange i sit liv, men hun var endnu sluppet levende fra det.. Måske var det også derfor hun ikke var særlig bange for døden længere?
Rocia rev hende ud af hendes tanker igen. Hun så lidt skuffet på hende og nikkede en enkelt gang, "jamen okay så.. Hvis du mener det, men hvis der er noget galt, så fortæl mig det" sagde hun og lagde en hånd på Rocias skulder, "jeg vil bare gerne være gode venner med dig igen" hun savnede virkelig at have Rocias tillid, hun var så sød og kunne altid få Bella i bedre humør. Bella kunne ikke leve uden Rocia, ikke engang Zero var det værd - og det var ikke spor for sjov, for den slags jokede man ikke med!